Mine forventninger til Logitech Powershell iPhone spilkontroller

Jeg sidder i disse dage og venter på at modtage Logitech Powershell iPhone spilkontroller.Jeg sad og gjorde mine overvejelser om at investere i en Playstation 4 eller måske en Xbox One, da jeg savner følelsen af ægte gaming.

Nu vil bange sikkert komme op af sofa’en og sige “Er at spille på en PC, ikke ægte gaming” Hvis du føler at PC giver dig en ægte gaming oplevelse, så er gaming på PC dette rette valg for dig, men det er bare ikke i mit tilfælde.


Casual Gaming
Mine ønsker om en ægte gaming fornemmelse slår ikke helt igennem på en touch skærm på en iPad eller iPhone, men det fordi at Casual Gaming, som begrebet hedder, er bedst på iPad eller iPhone.

Vi må være ærlig og erkende at spil som racerspil, spil hvor du bevæger dig gennem verdener samt first person shooters, godt kan spilles på en iPad, men nogen sublim oplevelse er det ikke.

Målsætning er derfor at finde en løsning, der er økonomisk fin for mig. Hvis jeg skal game på en PC, kræver det en investering i en helt ny stationær gaming optimeret PC, en Playstation 4 eller en Xbox One.

Dyre løsninger

Xbox one

Playstation 4

Alle 3 løsninger er dog relativt dyre, Playstation 4 og Xbox One koster omkring 2.900 kr – 3.300 kr alt efter forhandler og nogle steder følger der et gratis spil med. Der udover koster spillene 519 kr pr styk og dertil skal så lægges et onlineabonnement til omkring 40 kr om måneden. Til ingen af disse løsninger har jeg et eksisterende spilkatalog, hvilket betyder at der skal investeres i en række spil.

PC løsningen koster omkring 10.000 kr. og spillene er lidt billigere omkring 399 kr – på PC siden er der større udsving i spilpriserne, samtidig har jeg kun et ældre spilkatalog til rådighed. Her skal ligeledes påregnes investering i spilkataloget.


Logitech Powershell kontroller
Pengene til disse løsninger har jeg ikke, hvilket bragte mig til en stor research på nettet, hvor jeg fandt et produkt fra Logitech, som tiltaler mig, og prisen gjorde at det i hvert fald skal testes.

Powershell er en spilkontroller med eget batteri, (som holder din iPhone med strøm, mens du spiller) som du monterer iPhone i. Tanken er at du kan spille mens du kigger på iPhone skærmen, men med et Apple TV kan du via Airplay lave et spejl af iPhone på en stor skærm, og her kommer Playstation eller Xbox oplevelsen ind i billede.

logitech powershell controller battery

Nu sidder du med en fysisk kontroller, med fysisk knapper og kan blot følge spillet på den store skærm. Samtidig har jeg adgang til det spilkatalog jeg allerede har opbygget og brugte penge på i Apple App Store, samt at spil priserne er stærkt reduceret. De fleste spil ligger som regel er under 100 kr, som oftest meget billigere.

Prisen for iPhone kontrolleren er 599 kr. hos Logitech.


Mine forventninger til Logitech Powershell

– At kontrolleren har et godt greb, og ligger godt hånden.
– At de fysiske knapper reagerer hurtigt og præcist
– At jeg får fuld kontrol i spil, hvor jeg bevæger mig rundt mellem verdener
– At min iPhone holder det batteri niveau, som den har inden montering.
– At jeg får en spiloplevelse som Playstation eller XBox
– At byggekvaliteten er fin

logitech powershell iPhone controller battery

Læs min produkt anmeldelse om få uger, og se om Logitech Powershell iPhone kontroller er pengene værd.