Apple ønsker at udvikle fitnesstrackning til mere end bare en tracker

Apple ønsker at udvikle HealthKit fra en grundlæggende sundhed og fitness tracker til en platform til sundhedsovervågning. De oplysninger der samles skal bruges til at hjælpe med at diagnosticere sygdomme. Med Apples engagement i at forbedre vores sundhed, er der ingen grund til, at de ikke kan nå det mål, men ikke før et stort problem bliver løst.

HealthKit logger i øjeblikket fitnessoplysninger, som hvor langt jeg går hver dag og hvor mange etager jeg har klatret op, sammen med data fra andre apps og enheder der indsamler puls og søvnmønster. Disse oplysninger vises i appen sundhed, og det er her de store problemer ligger: pålideligheden af dataene.

App’en Sundhed og Aktivitet fungerer fint for de fleste mennesker, men nogle træningsprogrammer og andre aktiviteter dukker ikke altid op, selvom de er logget, og det er et problem. En workout, der er logget på Apple Watch og iPhone, men ikke er logget i app’en Sundhed er en irritation, hvis din puls, blodtryk eller andre data som sundhedspersonale er afhængige af i en medicinsk diagnose mangler, kan de manglende oplysninger blive livsfarligt.

Selvfølgelig vil lægerne ikke udelukkende basere diagnoser udfra HealthKit data men uden disse oplysninger kan advarselstegn dog nemt overses og derfor vil sygdomme ikke blive fanget så tidligt.

Sundhedsovervågning
At kunne stille diagnoser fra sundhedsovervågninger er noget Apple ser som fremtiden, så der er tid til at adressere de problemer vi oplever i dag med Watch og iPhone.

Det giver derfor give god mening, at Apple sundhedsforskning arbejder på apps til at overvåge søvn mønstre, samt til at se, hvor hurtigt din puls falder efter en træning, som rygterne går på.

Apple vil tænke iPhone og Apple Watch ind i vores personlige sundhed og fitness på et langt bredere plan end idag: Apple Watch og iPhone som din egen 24/7 private sygeplejeske.

Det kunne være fantastisk fra en teknologisk vinkel at Apple Watch siger “Hey! Der er noget galt her – jeg har rapporteret det til din læge som ringer om et øjeblik”. Det vil angivligt redde mange mange liv, i den hektiske verden vi lever i, hvor der dårligt er tid til at gå til læge.

Privatliv og sikkerhed
Det helt store spørgsmål til dette gennembrud er ikke om det er muligt, men om det kan gøres på en måde, så personlige data fra Apple Watch forbliver personlige.